Husk vinterdæk til firmabilen for din egen sikkerhed
Når du leaser en firmabil, skal du selv sørge for at skifte til vinterdæk. Du kan selvfølgelig få din forhandler til at gøre det, men det er dit ansvar, at det bliver gjort. Men hvornår er det egentligt, at man skal skifte sine dæk til vinterdæk, og hvorfor er det egentlig nødvendigt i Danmark, hvor det kun sner får dage eller uger om året? Alt dette kan du får svar på nedenfor, hvor du kan læse meget mere om vinterdæk til firmabilen.
Hvorfor skifte til vinterdæk?
Der er formentlig mange bilister, der overvejer i løbet af efteråret og vinteren, hvorvidt de skal skifte til vinterdæk eller satse på at sommerdækkene kan klare vinteren.
Grunden til, at man skal skifte til vinterdæk er, at man vil få et bedre vejgreb og dermed øge sikkerheden, når vejene bliver fedtede, glatte og fyldt med sne gennem vinteren.
Når vejgrebet bliver bedre, formindskes risikoen for udskridning også, og bremselængden reduceres betydeligt på vinterdæk sammenlignet med sommerdæk. Det er derfor vigtigt, at man ikke lader sig påvirke af de milde vintre og den lave risiko for sne. Hvert år er temperaturen i Danmark nede omkring frysepunktet, hvilket er med til at gøre vejbanen enormt glat, særligt hvis luftfugtigheden er høj – dette gør sig også gældende selvom der ikke er faldet noget sne.
Lovkrav og lovgivningen om vinterdæk
I mange lande, er det et lovkrav at skifte til vinterdæk, når vinteren melder sin ankomst. Dette gør sig dog ikke gældende i Danmark, hvilket vil sige, at det er op til bilisten selv, hvorvidt man ønsker at tage chancen og køre vinteren igennem med sommerdæk, eller om man vil øge sin egen sikkerhed og skifte til vinterdæk.
En anden ting, der er værd at vide om vinterdæk er, at det er lovligt selv at skifte dækkene. Så hvis du selv føler dig kompetent nok til at skifte dine sommerdæk ud med vinterdækkene, er det ingen lovkrav, der stopper dig i at gøre det. Hvis du vælger selv at skifte dine dæk, sparer du udgifterne fra værkstedet, der tager mellem 200 og 700 kroner for et dækskifte samt et gebyr for opbevaring af dækkene.
Vinterdæk til firmabilen
Audi er et sikkert og lækkert valg til firmabilen, så hvis du ikke allerede har besluttet dig for, hvilken firmabil du ønsker, kan du kigge nærmere på en Audi firmabilsløsning. Når du vælger en Audi firmabil, er du selv ansvarlig for at få vinterdæk til din firmabil. Men hvis du ikke selv har mod på at skifte sommerdækkene ud med vinterdæk, kan du få Audi værkstedet til at gøre det for dig. Uanset hvad, er det i hvert fald vigtigt at få vinterdækkene på, når vinteren melder sin ankomst.